Hilsner fra vores udvekslingsstudent Rosa i Taiwan

Maj 2026
Kære Dragør Rotary klub!
Nu er min tid i Taiwan ved at være slut, og jeg har kun 2 måneder tilbage.. jeg vil dog være ærlig at sige, at jeg ikke vil hjem!!
De sidste par måneder har været fyldt med oplevelser. Jeg har rejst rundt i hele Taiwan, været oppe i bjergene, og nede ved strandene samt meget mere.
I slutningen af 2025 blev det “koldt” på omkring 20 grader. Her skiftede jeg værtsfamilie for første gang, og havde kinesisk konkurrence med rotary, hvor jeg fik 4. Pladsen.
Angående kinesisk går det rigtig godt! Det er svært men jeg kan forstå en del mere nu, og kan svare på ting med korte svar. Min nuværende familie snakker heller ikke engelsk, så jeg har lært rigtig meget hved at bo hos dem! De er ekstremt søde, og har taget mig ud og opleve mange ting her i Taiwan.
Jeg lærer hele tiden nye ting om Taiwan, og er også heldig at have rigtig mange kultur relateret aktiviteter i min fritid. Her på det seneste har jeg haft traditionel dans med de andre elever, jeg har haft kalligrafi timer og har været ude og plukke te. Alt er meget spændende og jeg glæder mig til det næste stykke tid hvor jeg skal på ferie og rundtur i Taiwan med rotary.
Skole er også blevet meget nemmere og jeg har fået venner i min klasse. De er alle sammen stadig lidt generte, men jeg er blevet en ordentlig del af fælleskabet og griner ofte med mine klassekammerater. Jeg er også blevet en rigtig taiwanesisk skole elev nu, og sover i timerne ligesom alle de andre…skole er ret ofte udmattende så det er jo godt at man lige kan ligge sig ned og sove på bordet!
Jeg har det rigtig godt her i Taiwan, og oplever konstant nye ting med mine venner fra hele verden rundt. Jeg spiser massere af lækkert mad og er i bund og grund virkelig glad for min tid herhenne 😊
Mange hilsner -
Rosa🥰
Oktober 2025
Kære Dragør Rotary,
Jeg har nu været i Taiwan i cirka 3 måneder. Tiden går langsomt, men også ekstremt hurtigt, og jeg oplever hele tiden nye og vidunderlige oplevelser!
I starten af min udvekslings var der mange ting mine værtsforældre ville vise mig. Inklusivt maden (som jeg virkelig skulle vænne mig til), naturen, og bylivet! Jeg bor i lejlighed midt i byen Kaohsiung, som ligger i den sydlige spids af Taiwan. Der er meget varmt med en gennemsnitsgrad på 30 hver dag.. så det er ikke lige altid en fornøjelse at være ude i solen. Kaohsiung er en storby på 3 million folk, så der er konstant travlt, og det er noget af det jeg virkelig elsker ved byen. Trafikken er lammende med massere af biller, der er gadesælger på vær hjørne, som sælger taiwanesiske mad og drikkevarer og hvor en man kigger er der lysskilte og reklame på alle lejlighederne i omgivelserne. Det er svært at forklare, men det er en oplevelse i sig selv bare at stå på gaden og kigge sig omkring! Så det nyder jeg vær gang jeg går en tur.
Jeg går jo også i skole, som er noget af det der nok var hårdest i starten. Skoledagene er lange, og slutter kl 16, og det ville jo være okay hvis jeg forstod hvad undervisning gik ud på, men det gør jeg desværre ikke i nu. Så jeg bruger min tid i skolen på at lave ikke så meget. Det er meget sjovt hvor andeles skole kan være en derhjemme i Danmark. Skole i Taiwan er på en måde meget “gammeldags” så ingen elektronik, ingen elever der snakker bare lærer der skriver på tavlen, og så har de sovepauser, kantine frokost og skoleuniformer. Taiwanesiske unge er også meget generte, det lærte jeg hurtigt da næsten ingen af mine klassekammerater snakkede til mig den første måned, det er dog blevet meget bedre. Jeg er også så heldig at kunne gå på universitet hver uge for at lære kinesisk sammen med de andre udvekslings elever. Og det er bare sjovt! Kinesisk er svært, men det kommer så småt, og sammen med mine venner har jeg en fest hver gang jeg skal til undervisning.
Jeg har meget travlt her i Taiwan. Og der er konstant nye ting og oplevelser som jeg bliver introduceret til. Det er nået af det jeg sætter pris på, for jeg keder mig i hvert fald ikke! Kulturen er også ny, og det er mange ting som jeg skulle vende mig til i starten, men det er også det som er med til at gøre min udveksling helt fantastisk!
Kærlig hilsen,
Rosa 💖