Det er nu næsten 4 uger siden jeg ankom i Corrientes lufthavn i Argentina.
En del er sket siden, på en måde føles det som om der er gået et år og en dag på samme tid.
Da jeg kom i lufthavnen stod min første værtsfamilie klar til at tage i mod mig. De er virkelig søde, og jeg har det rigtig godt med dem.
Skolen er meget anderledes, de lærer på en hel anden måde og de har så mange test i alle fagene.
I weekenden var jeg i Asunción i Paraguay på introcamp, og det var virkelig sjovt.
Jeg prøver så godt jeg kan at lære spansk, det er svært og tager tid, men jeg begynder også at kunne forstå mere og mere, og blive bedre til at formulere mig (jeg lyder dog stadig som en treårig når jeg prøver at snakke).
Tusind tak for at have givet mig denne mulighed.
Augustas fotoalbum
Augusta tager af sted til Argentina
Jeg hedder Augusta Elkrog Friis, jeg er 16 år, og efter sommerferien skal jeg på udveksling til Corrientes i
Argentina. Her skal jeg gå på United World School.
Lige nu er jeg i forberedelsesperioden, hvor jeg blandt andet er i gang med at søge visum, hvilket er en lang proces.
Det, jeg håber at få ud af mit udvekslingsår, er en dybere forståelse af andre kulturer og måder at leve på.
Derudover håber jeg at blive så dygtig til spansk, at jeg kan bruge sproget i fremtiden.
Jeg tror på, at det først er, når vi lærer at forstå og respektere hinanden, at vi kan finde løsninger på vores fælles udfordringer.
Tak for at have givet mig denne mulighed